Twitter vil også være med – og en cliffhanger.
Men hvad sker der egentlig for, at stories er blevet så vigtige? Og hvad er forskellen på dem?
LinkedIn har implementeret stories
Din mor – og måske endda din mormor – er kommet på Snapchat og Instagram. Så nu vil de sociale mediers morfar da også være med.
LinkedIn har implementeret stories på sin mobilversion. Et træk, der umiddelbart får mange til at løfte øjenbryn, fordi LinkedIn ellers er kendetegnet ved at være en tand mere seriøst og med et lidt højere lixtal end de øvrige populære platforme.
Vi har testet det – og måske er det ikke helt så dumt alligevel.
Her kommer et par foreløbige konklusioner (og spådomme):
Nemt at få private samtaler i gang
Når du svarer på en story, slider du direkte ind i DM. Det gør det nemmere at invitere folk ind i det private rum. Jeg gætter på, vi vil se, at sælgere/account Managere/kontaktdirektører (kært barn har mange navne) få god brug af det værktøj. Specielt hvis de forstår at bruge det elegant.
Du kan desværre ikke dele andres stories – så det er ikke et medie, du kan gå viralt på. Endnu.
Du kan heller ikke linke ud af LinkedIn. Det forventer jeg dog, kun er et spørgsmål om tid, før de opdager, at det er noget, vi kommer til at savne. De føromtalte sælgere og andre indholdspublicister vil kunne få god gavn af det. Så det spår jeg som værende et element, vi snart får at se. Jeg har dog taget fejl før.
MEN:
Kun cirka halvdelen af LinkedIns brugere er på månedligt (ikke dagligt), og de seneste tal, jeg har set, viser, at det kun er 6-7-8 procent, der er på dagligt. Så på den måde er det ikke så mærkeligt, at der ikke er særlig stor rækkevidde på Stories på LinkedIn, når det først og fremmest kun er forbindelser og følgere, der kan se dine stories, og dernæst at så få er på dagligt i forhold til et format, der forsvinder efter 24 timer.
Det gør virkelig rækkevidden kort.
Så for at konkludere:
Lige nu virker det lidt halvt. Og man kan også se, at der ikke er SÅ mange, der har taget det til sig. Men lad os håbe de får udviklet videre på funktionerne, så vi får lov til at sprudle lidt mere på LinkedIn.
Instagram sætter ind mod ulovlig #spons
Foto: Mette Marie Lei Lange
Som du sikkert ved, så skal influenter markere deres opslag som reklame, når de fremviser produkter, de ikke selv har købt. Vores ombudsmand herhjemme i andedammen har gennem en årrække strammet grebet yderligere samtidig med, at hun sideløbende har udsendt tydeligere retningslinjer. Vi har også set de første domme mod overtrædelser.
Nu kommer Instagram til undsætning med to nye tiltag:
- Instagram tilføjer et lille ”heads up” til influenterne, hvor de kan be- eller afkræfte, om de har modtaget produkter mod en modydelse. Svarer de ikke på den, bliver posten afvist.
- Denne er noget smartere, synes jeg. Her implementer Instagram en algoritme, der scanner indhold igennem for at se, om det ligner sponseret indhold. Gør det det, sender Instagram det lille ”heads up” til virksomheden, som får fremvist sine produkter. Her bliver de således gjort opmærksomme på gældende regler i det pågældende land. Dét er smart.
Det kan virke som indskærpelser. Men jeg forventer, at de seriøse influenter vil tage mod denne funktion med kyshånd, fordi der stadig hersker en del gråzoner i lovgivningen.
Man kan i øvrigt undre sig over, at samme regler ikke gælder for journalister.
Men det er en diskussion til en anden dag 😉